Tvis Køkken Center logo

Case 3

Ungt par vandt drømmekøkken

Drømmen om det romantiske landkøkken blev en realitet for et ungt par, der vandt et køkken fra Tvis Køkkener.

“Først troede jeg simpelthen ikke på det. Vi vinder jo aldrig noget!” Sådan beskriver 26-årige Lone Jensen fra Grindsted den følelse, hun stod med, da hun en eftermiddag blev ringet op med beskeden om, at hun og kæresten Brian havde vundet et køkken fra Tvis Køkkener til en værdi af 90.000 kr.

I dialog med konsulenterne fra Tvis Køkkener, fandt parret frem til det ideelle “romantiske landkøkken”. Et køkken Lone i dag beskriver som “helt perfekt i både funktion og stil”.

Lone og Brian havde længe gået med drømmen om det helt perfekte køkken til deres nyerhvervede landsted lidt uden for Grindsted. Men trods deres ihærdighed, havde de endnu ikke haft held med at finde et, der levede op til deres vigtigste krav. Nemlig ønsket om at det skulle passe ind i de landlige og idylliske rammer.

“Netop fordi det er en gård, skulle det ikke være alt for fancy” forklarer Lone.

Hos den lokale forhandler af Tvis Køkkener fik parret den rådgivning og ekspertise, de havde savnet:
“Hvis vi havde nogle spørgsmål, var de utrolig flinke til at hjælpe, og hvis der var noget, vi havde brug for at få vejledning omkring, kom konsulenten fra Tvis Køkkener straks ud til os,” fortæller Lone.

I samme forbindelse forklarer hun, at det var en stor hjælp, at de havde mulighed for at se de forskellige køkkener i 3D, inden de traf deres endelige beslutning.

I dialog med køkkenkonsulenten faldt valget hurtigt på et Tvis Country Hvid. Modellen har med sin hvide farve og sine dekorative udskæringer det perfekte twist af romantik og nostalgi, som parret søgte.

Modellen tilbyder mange forskellige elementer og finesser. Et af dem er glasvitrinen, som har skabt sammenhæng mellem køkkenet og stuen, og parret føler for første gang, at der er harmoni mellem husets rum.
“Det passer helt perfekt ind! Både funktionen og stilen er bare rigtig fin, og så er det altså virkelig bare som om, det er blevet meget mere lyst herhjemme,” siger Lone.

Der gik kun to måneder fra de begyndte nedrivningen af deres gamle køkken til det nye stod klar til brug, og i dag - fire måneder efter - er parret ikke et sekund i tvivl: Country Hvid er det drømmekøkken, de kun havde turdet drømme om!

Telefonen er åben

Mandag - Fredag: kl. 8:00 - 17:30
Lørdag: kl. 9:30 - 12:30

Udstillingen er åben

Mandag - Fredag: kl. 10:00 - 17:30
Lørdag: kl. 9:30 - 12:30

Åbent hus

Vi holder åbent hus: 6. & 7. jan.
Lørdag d. 6.: kl. 9:30 - 15:00
Søndag d. 7.: kl. 10:00 - 15:00

Juleåbningstider

Vores åbningstider i julen er følgende:
22/12 kl. 10 - 12
23/12 - 26/12 lukket
27/12 - 29/12 kl. 10 - 16
30/12 - 1/1 lukket